Praktisk

Der må kun bruges indendørs sko i motionsklubben. Småsten og skidt fra sko, der er brugt udendørs, ødelægger vores maskiner. Husk, at vi har fælles ansvar for at passe på vores ting.

Ud over selve træningen på hold og i maskiner arrangerer vi løbende forskellige aktiviteter såsom bowling, sommerfest og vin- og ølsmagning. Der er egenbetaling på arrangementerne. Der vil blive meldt ud på Bølgen, i vores facebookgruppe og ved opslag i MK95s lokaler, når der er arrangementer. 

I aerobicrummet kan der opsættes et bordtennisbord. Husk, at du skal bruge indendørs sko overalt i motionsrummene, også til bordtennis.

Du har også mulighed for at tage sol for kun kr. 10,00 for 15 minutter.

Hvor ofte kan jeg træne?

Du kan træne så ofte du har lyst, alle dage i tidsrummet fra kl. 7.00 - 20.00. Husk at efterlade maskiner og rum sådan, som du selv ønsker at modtage det. Der er spray og papir til at rengøre maskiner med efter træning. Vi hjælpes ad med at holde træningslokalerne i god stand, ligesom vi alle bidrager til en god stemning i lokalerne. Der er mulighed for bad efter træning.

Hvad koster det?

Kontingentet er kr. 100,00 om måneden og man indbetaler via kontooverførsel kr. 600,- 2 gange om året, hhv. den 1/5 og 1/11.

Når man har indbetalt kontingentet til MK95´s konto, sender man en mail til MK95@brondby.dk med kopi af indbetalingen. Derefter får man besked om, hvor og hvornår man kan afhente sin nøglebrik.

Det er muligt at bevare medlemsskabet ved pensionering, og her gælder samme regler for betaling af kontingent via kontooverførsel. 

Man kan ikke melde sig ind i MK95 efter pensionering. 

Hvis man ikke længere er ansat i Brøndby Kommune, ophører medlemsskabet, og man skal aflevere sin nøglebrik, enten til bestyrelsen eller på borgmesterkontoret (hvis man alligevel afleverer sin nøgle der). 

Nøgle/nøglebrik

Der betales kr. 100,- som depositum for udleverede nøglebrikker.

Nøgler til ny-indmeldte medlemmer udleveres efter aftale på Materielgården, når der er indbetalt kontingent og man har fået en bekræftelse fra bestyrelsen.

Inden indmeldelse

Hvis du vil se lokalerne inden indmeldelse, så kontakt bestyrelsen på MK95@brondby.dk. Lokalerne ligger i Materielgårdens kælder, Brøndby Møllevej 10, 2605 Brøndby. Der er indgang til højre nederst på parkeringspladsen. Der er ikke mulighed for gratis prøvetræning inden indmeldelse.

Udmeldelse

Du skal selv opsige aftalen, med mindre du ikke indbetaler kontingent for en ny periode, hvormed medlemskabet ophører, og nøglebrikken spærres.

Hvis du vil melde dig ud, skal du skrive til MK95@brondby.dk for at aftale aflevering af nøglebrikken.

Ved afslutning af arbejdsforhold i Brøndby Kommune skal man aflevere nøglen inden fratrædelse.

Der tilbagebetales ikke kontingent ved udmeldelse eller fratrædelse. 

Øjeblikkelig opsigelse af medlemskab uden varsel

Hvis et medlem medbringer ikke-medlemmer i klubben eller overdrager sin nøgle til et ikke-medlem, kan bestyrelsen opsige medlemsskabet øjeblikkeligt og uden varsel. Den gule nøglebrik til MK95 skal behandles med samme omhu som nøglebrikken til arbejdspladsen. 

Sidst opdateret den 12. august 2022